|
af Yakov Munkebo Vergina Cup 19-20 februar 2011 
Torsdagstræningen er afsluttet om aftenen og alle er taget med Dennis hjem. Vi har pakket vores tasker og er klar til eventyr og spændende udfordringer. Foran os venter en tur til det græske. Vi er tre unge springere og en træner. Som meget tidligt fredag morgen står op, faktisk lidt før 04.00, for at vende snuden mod Athen i Grækenland, via Billund. Vi skal til Vergina Cup i udspring. Et relativt stort junior stævne med tolv nationer, heriblandt Danmark, Rusland, Armenien, Georgien, Frankrig, Grækenland og mange flere. Turen via Billund og Amsterdam går totalt smertefrit og modet er højt. Vi forventer det værste, hvad svømmehal og faciliteter angår og håber det bedste. Alligevel er det med meget stor skuffelse at vi ser hallen. Vipperne er ikke de bedste og belysningen som er ret vigtig er decideret forfærdelig. Snarest det er os muligt, går ungerne på vipperne med et beundringsværdigt gåpåmod. Træningerne går godt og ungerne knokler, trods faciliteterne i hallen. Det bliver fredag aften og det er ved at være sent. Klokken er cirka 20.30 før vi er retur til vores logi. Vi får lidt pasta og tomatsovs til aftensmad. Kort efter er det ved at være sengetid. Ungerne når lige at komme på internettet, så de kan snakke med deres forældre via skype, inden lyset bliver slukket. Næste morgen klokken 06.00 står vi op. Det er lørdag og det er konkurrencedag. Ungerne skal alle springe deres 1meter konkurrence og deres 3meter konkurrence. To konkurrencer på en og samme dag er hårdt. Det er mentalt ekstremt krævende og totalt nedslidende. Niklas som springer den første konkurrence oplever det som jeg som træner var blevet advaret om: ”Balkan ligaen”. Jeg var af en meget pålidelig kilde blevet advaret om, at balkan landene kunne opleves som en flok lande der rottede sig sammen mod de mere vestlige lande som Danmark. Dette skulle Niklas stifte et meget nærmere bekendtskab med, idet han blev sablet ned. Dommerne var ekstremt hårde mod ham. Urimeligt hårde. Det er mig uforståeligt at det kan finde sted, når der er officials tilstede fra LEN, som er en europæisk overordnet organisation for udspring og svømning. Resultatet blev derefter. Niklas blev dømt voldsomt ned, og tabte til nogle springere som var dårligere end ham, herunder en græsk springer, som til stor jubel for grækerne tog en medalje. Niklas måtte her nøjes med en tredje plads. Den næste konkurrence skulle Ane springe, og jeg mistænker måske LEN for at have kommenteret bedømningen af den foregående konkurrence, idet der blev dømt væsentligt mere fair i denne konkurrence. Ane sprang sit livs bedste serie fra 1meter vippen, og blev kun slået af to russere. Ane høstede dermed vores anden medalje, nemlig en bronze mere! Dagen tredje konkurrence var Daniel på 3meter vippen, hvor han sprang hæderligt, men ikke op til sit bedste. Han placerede sig på en helt anstændig 6.plads ud af 16-19 deltagere. Efter de tre første konkurrencer overstået, blev det tid til frokost. Vi blev afhentet af en bus og kort til hotellet hvor vores frokost blev serveret. Pasta med tomatsovs. Efter en kort pause og en powernapper til træneren, blev det atter tid til at sætte sig i bussen for at blive kørt til svømmehallen. Humøret var ikke det bedste hos drengene, da de havde trænet hårdt hjemmefra og dermed havde håbet på et bedre resultat. Efter eftermiddagens træning lykkedes det dog Niklas at blive max tændt igen. Daniel blev også skarp igen og Ane var upåvirket af situationen. Niklas starter sin 3meter konkurrence og springer ret godt igennem, med nogle få skønhedsfejl og bliver igen her dømt meget hård ned. Mange af hans spring som vi filmede kunne vi se spørgende til, når vi sammenlignede med dommerkarakterene. Denne gang besluttede vi dog at undlade at se dommerkarakterer under konkurrencen, så det ikke mentalt skulle bide ham mentalt bagi. Dette lykkedes, så dermed sprang niklas en super god konkurrence, alt i alt... Niklas sluttede på en flot fjerde plads, igen dømt ned. Herefter blev det Anes tur til at prøve kræfter med 3meter vippen. Hun sprang her en hæderlig serie og var med i top, dog uden at tage en medalje. Hun lavede ingen missere og klarede sig derfor ganske godt taget i betragtning hvem hun sprang imod. Dagens sidste konkurrence var daniels konkurrence fra 1meter vippen. Igen her en hæderlig præstation, men igen ikke Daniels bedste. Til Daniels og Niklas’ forsvar skal det siges at med krævende spring, så var denne vippe ikke den bedste, faktisk langt fra. Daniel endte igen på en 6,plads. Dagens konkurrencer blev endeligt færdige og vi kunne ved 21tiden forlade svømmehallen med bussen. Derefter direkte til aftensmaden som var... rigtigt gættet: PASTA... Søndag morgen. Klokken er lidt i seks. Vækkeuret ringer. Det er sidste konkurrence dag. Niklas er helt færdig med sine konkurrencer idet han ikke deltog fra tårn. Daniel skal springe først og Ane sidst. Daniel er mere tændt end nogensinde før, og springer denne internationale tårnkonkurrence, som sin anden tårnkonkurrence nogensinde. Han er tændt, skarp og klar til at yde sit bedste. Med sin serie på 5meter platformen, yder han med en enkelt undtagelse en flot præstation. Hans næstsidste spring er ikke perfekt, men nedslaget er super og det redder ham lidt. Hans sidste spring er det værste spring, idet han hjemmefra har haft problemer med det. Selv under træningen her i Athen har springet været træls, så måske netop derfor var det til stor glæde at han i konkurrencen lavede dette spring, 2½ forlæns fra 5meter platformen, som sit livs bedste, nogensinde. Det var bare for fedt. Træneren var grædefærdig. Fedt. Præstationen resulterede i en flot sølv medalje. Vores tredje medalje i dette stævne. Flot arbejde. De sidste to konkurrencer blev uden information slået sammen, så det var med lidt undren at vi kunne se nogle af de springere som Ane skulle springe mod, oppe på tårnet. Så cirka 3 minutter før Ane skulle springe, kan træneren med rædsel i stemmen sige: ”Ane for faen, smid shorts og t-shirt, du ska sgu springe nu...”. Uden tid til at være nervøs eller tid til at forberede sig, gik Ane op på tårnet. Hendes aller første tårnkonkurrence nogensinde. Med kun halvanden måned træning lavede hun sit livs bedste præstation og så lige på tårnet til et stort tolv nationers stævne. Ane sprang sikkert og dommerne elskede hende. Hun lavede de fedeste nedslag og det blev godt betalt, modsat drengene. Anes næstsidste spring var 1½tysker på 5meter platformen og dette spring satte hun i, som om hun aldrig havde lavet andet. Dommerne blev så begejstrede at een af dem faktisk gav hende et flot 8tal. Igen var træneren grædefærdig. Med det sidste spring som et anstændigt spring og med et godt nedslag, endte Ane med at tage guld. GULD i sin første tårnkonkurrence. Mon det er et tegn? Med tre springere i Athen høstede vi ialt to bronce, en sølv og en guld. Flot arbejde. Anes konkurrence var vores den sidste og den sluttede lige omkring middagstid. Derefter skyndte vi os afsted til hotellet, hvor der blev serveret middagsmad: PASTA... Jeg havde lovet ungerne, at hvis de gjorde det godt, som ville jeg give lidt græsk mad, så det kunne få lidt græsk kultur og ikke pasta i Grækenland. Ungerna havde jo sprunget langt over forventning alt i alt, så derfor tog vi kun en lille bid mad. Satte snuden mod Athen centrum, for at se lidt mere af Grækenland end bare en svømmehal. Første stop på dagens sightseeing blev Akropolis. Da det var søndag, var der gratis indgang, så det passede os perfekt. Ungerne var meget betagede af de flotte gamle marmorsøjler ved Pantheon templet i Akropolis. Det blev til en masse billeder. Heroppefra kunne vi se ned i to meget gamle amfiteatre. En stor og flot en og en lidt mindre en af slagsen. Næste stop var et hjørne af Plakaen, hvor vi fandt en lækker lidt Taverna i god græsk stil. På Tavernaen havde ungerne og jeg en aftale. De ville få serveret græsk ”Meze”, som er ”alt hvad bordet byder”. Det betyder i praksis at de skulle være brave og smage på alt det græske mad. Aftalen var at de skulle smage og måtte gerne sige at de ikke kunne lide det. Hvis de forsat var sultne til sidst, måtte de få lige hvad de ville, selv pasta eller pizza. Men efter en solid gang Saganaki som faldt i god jord, Dolmades som de ikke kunne lide, Tzatziki som de godt kunne lide, Kalamari som de var ”OK” med, og masser af Souvlaki, så var det mætte. Vi måtte bestille ekstra lamme og kyllinge souvlaki, så græsk mad var anderledes men ikke en ringe oplevelse for ungerne. Derefter med fulde maver, over til Zeus’ tempel. Her kunne vi ikke komme ind, så det blev billeder foran et hegn. Næste stop, det gamle originale Olympiske stadion fra 1896. Her hvor OL i moderne tider startede på ny. En fantastisk oplevelse, som ungerne sugede til sig med stor interesse og iver. Fedt at observere som træner! Næste stop blev præsidentpaladset, hvor vi kunne se de flotte og i danske øjne lidt sjove gardere som vogtede paladset. Lidt længere oppe af gaden og rundt om et hjørne var Parlamentet, som blev det sidste kulturelle stop inden vi var klar til at indtage Plakaen igen. Nu var det blevet tid til desserten, en velfortjent isdessert. Efter desserten gik vi på et lille kort souvenir-rov og så var dagen ved at rinde ud. Klokken var ved at være mange, det var ved at blive mørkt og vi skulle tidligt op den efterfølgende morgen. Klokken 21.00 var lyset slukket og der var ro. Ungerne havde haft ringet hjem eller snakket via skype. De var trætte og havde pakket deres ting. Det var tid til mentalt at sige farvel til Grækenland. Vækkeuret ringede klokken 03.55... Bussen hentede os 04.25. Flyet lettede klokken 06.25... Og det var så ”farvel og tak” til det græske... En fantastisk oplevelse kulturelt og resultatmæssigt. En slem oplevelse hvad angik point. Det var chokerende at opleve hvordan en flok lande i een region kunne rotte sig sammen og dømme så hårdt på et væsentligt mere civiliseret land. Skrevet af en skide stolt træner: Yakov Munkebo Resultatliste her billeder her
Siden ses bedst i g 1024 X 724 eller mere
AGF UDSPRING
|
