|
af Dennis Nybro Sørensen International Youth Diving Meet DRESDEN 26-29 april 2011 Niklas og Jeg rejste til nok Europa's største junior stævne tirsdag aften d. 26 april. Vi rejste derned af 2 årsager. 1. Niklas skulle prøve at kvalificere sig endeligt til EJM 2. Niklas skulle være prøveklud for at se om vi kunne sende flere afsted næste år eller om vi skulle lade være. Det var med spænding vi rejste afsted, vi vidste der kom springere fra nogle af verdens bedste nationer Kina, Canada, Italien og Tyskland. Vi ankom onsdag kl 0930 vor vi checkede ind på hotelet og drog direkte til svømmehallen for at træne første gang. Træningen gik efter en lang rejse udemærket og vi kunne få et velfortjent hvil kl. 1300. Sidste trænings pas var kl 1800 som også gik rigtigt godt. Torsdag var konkurrence dag, dog ikke for Niklas. Vi kunne opservere at niveauet var meget højt, specielt pigerne imponerede meget. Dagen gik med opladning, træning og selvfølgelig at se på udspring af meget højt niveau. Fredag var den store konkurrence dag som startede for vort vedkommende kl 0530, da han skulle i konkurrence kl 0900. Vi fik trænet et morgen pas + et par ekstra spring lige før konkurrence start. Niklas var så ''heldig'' at han skulle springe lige efter den bedste kineser, som lavede olympisk serie. Kineseren var af verdensklasse kaliber. Niklas lod sig heldigvis ikke påvirke af dette og sprang flot igennem de første 5 runder som gav ham en flot 11. plads. Han startede ud med de frie spring med et ½ kiks i 2½ forl., men kom hurtigt efter det med en super god 2½ tysker en fornuftig 2½ bagl. og til slut en super 2½ molberg. Han satte personlig rekord med 366 point og endte på en flot 10. plads i den indledende runde. Vi var lykkelige! Han havde klaret kravet til EJM for 2. gang og han kom i en finale i et af de største stævner i Europa, med kinesere og canadier foran ham. Det betød jo at vi fra lille AGF udspring, Danmark faktisk godt kunne følge med det store udland :-) Vi fik sundet os og begyndte at samle fokus til finalen. Vi var ikke tilfredse endnu og ville prøve at gøre det endnu bedre i finalen. Når man kommer i en finale til et så stort stævne, så bliver man præsenteret foran publikum. Niklas havde start som nr. 3 da han blev nr. 10 i den indledende runde. Niklas lagde ud på en flot 2½ forl og 2½ tysker....nu skulle han bare sætte sin 2½ bagl og molberg i også, så vidste vi han ville sætte ny rekord og avancere. Niklas satte begge spring fornuftigt i uden det var et kiks eller en perle...altså lige midt på træet. Det betød han igen satte ny personlig rekord med 372 point og avancerede til en flot 9. plads kun 3-4 point fra en 7. plads. Fredag d. 29. april 2011 var en stor dag for Niklas, far og AGF udspring. For første gang i mange år kun AGF udspring brøste sig af at kunne sende en af vore udøvere til EJM. Det måtte vi fejre med stor is, sodavand og en stor øl til far :-) Fredag aften gik vi seng med et stort smil på munden ! Lørdag kunne vi slappe af vi havde jo først Niklas' ''sikre'' 1m konkurrence om søndagen. Vi så lidt på konkurrencer, gik en tur i byen og fik trænet om eftermiddag og lukkede hallen om aften som de eneste som trænede lørdag aften. Træning gik forrygende...Niklas var klar. Søndag startede som fredag kl 0530 så Niklas var helt vågen og fit til sin ''sikre'' 1m. Træningen gik som smurt i olie....alt var perfekt....Niklas var tændt...men så kom konkurrencen. Niklas startede ud med en halvdårlig 1½ forl., lavede et fornuftigt bagl. hovedspring, stor kiksede sit paradespring 1½ molberg. Jeg stod som et stort spørgsmåltegn....hvad søren foregik der? Det hele endte i den dårligste præstation jeg længe havde set af Niklas? Hvad var der sket? Hvordan kunne han springe så flot lige ind til konkurrence start?...jeg forstod det simpelthen ikke. Niklas har stortset altid styr på sine nerver. Efter at have tygget lidt på skuffelsen og manglende finaleplads...sølle 5 point fra, så fandt vi ud af det og er blevet en vital erfaring rigere. Vi fik lidt at spise og skyndte os over for at se de store drenge springe tårn. Kineserne skuffede ikke og diskede op med 10 taller på nogle af de sværeste spring som udføres...og så er de kun juniore :-) Turen gik hjem 4-5 timer før vi havde håbet på, men vi kan se tilbage på en prakt præstation fra Niklas som vi sent glemmer.
Siden ses bedst i g 1024 X 724 eller mere
![]()
AGF UDSPRING
![]()
|