|
Czech Open
Junior Diving Championships Pardubice 2009.
Danmark var ved dette års udgave af
Tjekkiet Open repræsenteret af LUK2002 og AGF Udspring.
LUK kunne præsentere 11 springer og AGF 3 springer.
AGF Udspring ankom Pardubice
onsdag d. 3/6-09 kl. 0630. Vi kunne først komme i
Svømmehallen kl. 1000. Vi spiste derfor morgenmad på
hotellet og gik derefter en lang tur rundt i byen.
Niklas og Daniel kunne vise Anders og Yakov rundt og
bl.a. vise hvor vi boede sidste år. Vi var glade for vi
skulle bo på hotellet lige ved siden af svømmehallen!
Vi havde første træning fra kl. 1000-1200 og var
tydeligt mærket af den lange tur i bilen fra Århus til
Pardubice. Vi kunne checke ind på hotel efter god
frokost og fik os en ’’morfar’’ på 1½ time.
Fra 1530-1700 trænede vi igen og den lille lur havde
gjort underværker ved både aktive og træner.
Da vi kom tilbage på hotellet kl. 1730 var LUK2002
ankommet. Det var dejligt med mange kendte ansigter.
Snakken gik i en lind strøm og alle var glade.
Første konkurrence dag var torsdag
d. 4/6-09 hvor Daniel var et dejligt navn, for de danske
klubber. Både Daniel Klein LUK2002 og Daniel Nybro AGF
Udspring vandt begge deres konkurrencer.
Daniel Klein vandt Drenge A 3m, med ny personlig rekord,
ny dansk junior rekord og EJM krav klaret. 486
p…imponerende!
Daniel Nybro vandt 1m gruppe D overbevisende, med 172 p
på 6 spring, bare 6 p fra DM resultatet.
Nr. 2 var 20 p efter Daniel’s rigtige flotte serie.
Anden konkurrence dag fredag d.
5/6-09 blev igen Daniel’s dag. Både Daniel Klein og
Daniel Nybro vandt hver deres konkurrence. Ligeledes
sprang Elias Bentsen LUK2002 en meget flot serie og kom
ind på en flot 3. plads. På 3m.
Niklas Nybro, AGF Udspring sprang 1m. Han satte
personlig rekord, klarede kravet til NJM igen med 225 p
i gruppe C, kun overgået af 7 tysker. Rasmus Olsen
LUK2002 blev nr. 11 ud af 21 springer.
Tredje konkurrence dag lørdag d.
6/6-09 fik ingen af de danske klubber medaljer med hjem.
Både Niklas og Rasmus klarede igen kravet til NJM og
blev henholdsvis nr. 8 og 10 ud af 19 deltager.
Turen blev for begge klubber en
succes på flere område: Sportsligt, socialt og ikke
mindst et spirende samarbejde imellem LUK2002 og AGF
Udspring.
Både voksne og børn havde en fantastisk tur, hvor alle
lærte hinanden bedre at kende.
Anders Lilleøre kunne underholde alle dansker på
hotellet med hans fabelagtige tryllerier.
Yakov Munkebo var med som leder og
fotograf for AGF Udspring. Yakov dømte 11
konkurrencer og tog ca. 3500 billeder.
Se resultatlisten her
|