TILMELDING                 HOLD                          PRISER

 

             Årets udspringspris 2010


Sidste år gik Årets udspringspris til Farum Familie Svøm. I år går prisen til en anden af landets få udspringsklubber – AGF Udspring. Her var det bestyrelsesmedlem Danielle Keller, der fortalte festmiddagens forsamling om årets prismodtager:

- AGF Udspring er en klub, der på mange måder er inde i en positiv udvikling. I 2009 har AGF Udspring eksempelvis mere en tredoblet sit medlemstal (fra 28 til 93) og samtidig fordoblet antallet af instruktører (fra 6 til 12). Den store medlemsfremgang, og ikke mindst stigende stævnedeltagelse, har derfor også betydet, at AGF Udspring har haft brug for en del frivillige hænder. Der er derfor også blevet oprettet en støttegruppe af forældre og gamle springere, som kan hjælpe til ved stævner og andre arrangementer. Med den megen interesse der pludselig er kommet for udsprings-sporten i AGF, har afdelingen også valgt at satse mere på sponsering, og det er lykkedes klubben at skaffe en frivillig sponsormedarbejder, der nu arbejder på at skaffe klubben flere midler til forskellige aktiviteter.

Herefter kom Danielle Keller også ind på de mange flotte resultater, som AGF Udspring har præsteret i det forgangne år, hvor det er blevet til eksempelvis to nye danske juniormesterskaber samt en sølv- og en bronzemedalje ved NJM. Og endelig berørte Danielle Keller også den indsats, som klubben har gjort for at sikre optimale faciliteter for udspringssporten i Århus. Således har AGF Udspring nedsat en arbejdsgruppe, der vil arbejde hen imod en eventuel overdækning af
springbassinet på Århus Svømmestadion. Et initiativ, der kræver engagement fra flere personers side. Det engagement finder man i AGF Udspring. 

                 
          Tilstede fra AGF Udspring til at modtage prisen var Ronni Meyer
          og Dennis Nybro Sørensen (th.), der takkede for den flotte anerkendelse. 

 


                                                   

             


 

 

            

    KONTAKT                       KALENDER                  RESULTATER                          LINK    Siden ses bedst i opløsning 1024 X 724 eller mere

                

AGF UDSPRING

                                                       

FORSIDE

GALLERI

VIDEOKLIP

Avis & TV klip

HISTORIE

 

 

 

 

 

 

 

Støt AGF udspring

Nybro's malerier

Vi træner i:                      Lyseng Svømmebad Lysengvej 4                    8270 Højbjerg